Magleminde
Magleminde er en ca. 200 år gammel ejendom. Den har været i familien siden 1947, og siden 1964 har vi lejet den ud om sommeren.
Ejendommen har været en rigtig landbrugsejendom i Dagnys barndomstid, da hendes far og mor var ejere af gården. Da hendes far blev syg, blev landbruget nedlagt, og bygningerne lavet om til sommerbeboelse.
Vi købte ejendommen i 1976.
På Magleminde, som ligger mellem Klemensker og Olsker på Nordbornholm, udlejes 3 sommerboliger i skønne børnevenlige omgivelser.
På Magleminde er der en stor park, 5800m2, med prydhave, havestole, liggestole, guldfiskedam, bålplads, svømmebassin, mange forskellige dyr og fugle.
Der er også en festsal hvor flere familier har mulighed for at opholde sig, og eventuelt spise sammen.
Til børnene er der en stor legeplads med små biler og traktorer, stor sandkasse, klatreland, hoppeborg, gynger, vipper og fodboldbane. Der er også kommet en Wii i festsalen, til de kølige aftner. Her er også adgang til vaskemaskine og opvaskemaskine
Klik på boligerne, Røddan – Hjørnan – Puttely, så ser du priser samt hvornår der er optaget/ledigt
Dagny og Hans Jeppsen